Forside — Nyheder — Facts -- Hvornår bør du skifte til vinterdæk

Hvornår bør du skifte til vinterdæk?

Hvornår bør du skifte til vinterdæk på bilen? Og hvad skal du egentlig være opmærksom på, når du skal ud og købe nye vinterdæk til din bil?

Som tommelfingerregel bør du skifte til vinterhjul når temperaturen falder til under 7 grader.

Der er dog andre parametre der spiller ind, derfor bør du kun tage temperaturfaldet som en pejling.

Det kan betale sig at holde øje med vejrudsigten. Viser den frost, sne eller slud i den kommende tid, er det om at få skiftet hjul, og gerne med det samme – der bliver altid rigtig travlt på værkstederne så snart frosten rammer landet. Den kommer bag på de fleste bilejere hvert år.

Hvorfor er det vigtigt med vinterdæk?

På sneglatte og våde veje øger vinterdæk sikkerheden for dig og dine medtrafikanter, de giver dig et langt bedre vejgreb og reducerer din bremselængde. Hos Uggerhøj Biler holder vi hjulskifte-weekend hvert efterår, hvor vi sætter vinterdæk på din bil, mens du venter.

Book tid til hjulskifte

Almindelige dæk bruger 1,5-2 gange så lang bremselængde i vinterføre, end vinterdæk.

Det er ikke lovpligtigt at have vinterdæk på i Danmark, og det medfører derfor ikke en bøde, hvis du bliver stoppet uden. Skifter du ikke til vinterdæk, vil du dog udsætte dig selv, og dine medtrafikanter, for unødig stor fare!

Pigdæk i Danmark

Det er tilladt at køre med pigdæk i Danmark i perioden 1. november til 15. april. Udenfor perioden udløser det en bøde.

Pigdæk skal monteres på alle 4 dæk, ellers udløser det en bøde.


Hvad skal du være opmærksom på når du køber vinterdæk?

M/S mærkning på dæk

Når du køber vinterdæk skal du være opmærksom på at dækkene er mærket med M+S (Mud + Snow) samt et bjerg- og snefnugssymbol skal fremgå på dækkende.

Vær opmærksom på at det skal fremgå på alle 4 hjul. Du kan altså ikke nøjes med at skifte et eller to hjul til M+S typen.

EU mærkning af dæk

Når du skal ud og købe nye vinterdæk er det vigtigt at kigge efter EU’s sikkerheds- og miljømærke på dine nye dæk.

Alle dæk der er produceret og solgt efter 1. november 2012 skal være mærket efter den nye ordning.

Book tid til hjulskifte