UGGERHØJ FREDERIKSHAVN SØGER
STUDENTERMEDHJÆLPER MED DIGITAL PROFIL

Uggerhøj i Frederikshavn søger en dedikeret studentermedhjælper med stærkt kommunikationsgen og flair for Sociale Medier.

Vi søger en studentermedhjælper med en stærk digital profil, til at hjælpe med den daglige vedligeholdelse og drift af Uggerhøjs hjemmeside.

Du bliver en del af Uggerhøjs marketingteam, som understøtter vores 8 afdelingers salg og markedsføring af nye og brugte biler, eftermarked og serviceydelser.

Dine opgaver:

  • Oprettelse, opdatering og vedligeholdelse af indholdssider på uggerhoej.dk
  • Oprettelse af landing pages i forbindelse med kampagner
  • Indhentning, registrering og indtastning af modeldata og priser
  • Opslag på diverse SoMe kanaler
  • Betjening af Uggerhøjs chat
  • Ad hoc-opgaver

Vi forestiller os at du er studerende og…

  • Elsker digitale medier
  • Er en stabil og struktureret holdspiller med gå-på-mod og evne til at arbejde selvstændig og holde mange bolde i luften samtidig
  • Har en positiv og proaktiv tilgang til kollegaer og opgaver
  • Erfaring med CMS Systemer – især WordPress – er en fordel, men ikke et krav
  • Har en brændende passion for biler (…er ikke et krav – det skal vi nok give dig 😉)

Vi tilbyder:

  • Job i en solid virksomhed med mange års erfaring i autobranchen og med engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • En uhøjtidelig og uformel omgangstone
  • Spændende og udfordrende opgaver i en til tider hektisk hverdag
  • Medindflydelse på egen arbejdsdag
  • Løn efter kvalifikationer

Stillingen er på ca. 15 timer om ugen. Der vil være mulighed for at tilpasse arbejdstiderne så de passer ind i dit daglige skema.

Du er velkommen til at kontakte Julie Desirée Nielsen på tlf. 72 25 04 17 eller jdn@uggerhoej.dk for yderligere oplysninger.

 

Ansøgninger sendes på mail til: HR@uggerhoej.dk

Ansættelse: 1. oktober eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 30. september 2020 – vi behandler ansøgningerne løbende

Uggerhøj med dig hele vejen

Vi er en af Jyllands større autoforhandlere med 7 afdelinger i Nord- og Midtjylland og med forhandling af både nye og brugte biler. Vi servicerer og forhandler personbiler og varebiler til private og erhverv og er kendt i markedet som en seriøs og troværdig leverandør.

Vi arbejder altid ud fra mottoet ”Uggerhøj med dig hele vejen” – og sætter altid kunden i fokus – i kraft af vores værdier ”Ærlighed – flid – ansvarlighed – åbenhed”.

Vi tror på, at det er medarbejderne, der gør forskellen og vores miljø er uformelt og præget af stort engagement, stærkt sammenhold og selvstændighed.

Uggerhøj Frederikshavn

Søndergade 244-250
9900 Frederikshavn

98 82 12 00

Find afdeling