Bliv eftermarkedselev hos Uggerhøj


Er du god til mennesker – og har du interesse for biler?

Som eftermarkedselev hos Uggerhøj bliver du bindeleddet mellem kunden og værkstedet. Du hjælper kunderne godt videre, planlægger værkstedsbesøg, håndterer reservedele og sørger for, at det hele spiller – både foran computeren og ude i forretningen.

Hvis du kan lide at have mange bolde i luften, elsker god service og gerne vil arbejde i en branche med masser af udviklingsmuligheder, så er en elevplads hos Uggerhøj måske det helt rigtige for dig.

Hos os er du ikke bare elev. Du bliver en del af holdet fra første dag.

Som eftermarkedselev får du en alsidig hverdag, hvor ingen dage er ens. Du kommer rundt om mange forskellige opgaver og lærer hele eftermarkedet at kende.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Kundemodtagelse og indskrivning til værksted
  • Booking af service- og værkstedstider
  • Dialog med kunder om reparationer og service
  • Udarbejdelse af tilbud og prisoverslag
  • Bestilling og håndtering af reservedele
  • Fakturering og administrative opgaver
  • Samarbejde med mekanikere, pladesmede og resten af teamet

Kort sagt lærer du, hvordan man skaber en god kundeoplevelse i eftermarkedet – fra kunden afleverer bilen, til den bliver hentet igen.

Det lærer du


I løbet af uddannelsen udvikler du kompetencer inden for:

  • Kundeservice og kommunikation
  • Salg og rådgivning
  • Planlægning og koordinering
  • Reservedele og logistik
  • Administration og digitale systemer

Du får ansvar i takt med, at du udvikler dig, og du bliver støttet af erfarne kolleger hele vejen gennem uddannelsen.

 

Varighed: 2 år, hvor du veksler mellem skoleophold og praktik hos os

Økonomi: Som eftermarkedselev hos Uggerhøj får du elevløn gennem hele din elevtid, når du har indgået en uddannelsesaftale med os. Det betyder, at du får løn – både når du arbejder i bilhuset, og når du er på skoleophold som en del af uddannelsen.

Hør vores tidligere økonomielev, Malene, fortælle om sin uddannelse hos Uggerhøj

Eftermarkedsuddannelsen i Uggerhøj hviler på 5 vigtige søjler:

Bliv eftermarkedselev hos Uggerhøj


Ledige elevpladser

Vi er ambitiøse og har store forventninger til dig, derfor kigger vi efter om:


  • Du har gode samarbejdsevner, men kan også arbejde selvstændigt
  • Du har viljen og evnerne til at løse opgaver på højt fagligt niveau
  • Du er fleksibel, serviceminded, positiv, udadvendt og smilene
  • Du er dygtig til tal og har gode IT-færdigheder
  • Du arbejder struktureret og effektivt i en travlt miljø med skarpe deadlines

Hvis du vil vide mere om uddannelserne i Uggerhøj, er du velkommen til at kontakte
lærlinge- og elevkoordinator Nicolai Bo Pedersen på: 42 73 13 41