UGGERHØJ AALBORG SØGER
KAROSSERITEKNIKERLÆRLING

Uggerhøj i Aalborg søger en dygtig og engageret lærling til vores pladeværksted. Du vil som lærling blive præsenteret for alle opgaver inden for skadesreparation, skadesopgørelse og taksering af skader.

Vi forhandler og/eller servicerer flere af branchens bedste brands herunder Seat, Cupra, Kia og Opel og med karosseriteknikeruddannelsen tilbyder dig en både spændende og alsidig uddannelse, hvor du bliver oplært i den nyeste teknologi.

Hvis du vil være en del af en spændende virksomhed i rivende udvikling, hvis motto er: ”med dig hele vejen” samt en ambition om at være Danmarks bedste auto-detailkæde med salg og reparationer af nye og brugte biler - så er det hos os du skal søge din læreplads.

 

Vi er udviklingsorienterede og kan derfor tilbyde dig:

  • Plads på et professionelt team på tværs af afdelinger, bestående af fagligt dygtige kollegaer
  • En fremtidssikret uddannelsesplan, der sikrer at du kommer godt rundt i alle relevante emner, herunder reparation og opbygning af karrosserier samt skadesopgørelse og taksering af skader.
  • Job i en solid virksomhed med mange års erfaring i autobranchen
  • Ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø
  • En uhøjtidelig, uformel og ordentlig omgangstone
  • Gode karrieremuligheder

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Alle former for pladereparationer på person- og varebiler.
  • Analysering og vurdering af skader på bilers karrosseri.

Vi er ambitiøse og har store forventninger til dig:

  • Du har interesse for biler og har både hovedet og hænderne rigtigt skruet på
  • Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • Du har viljen og evnerne til at skabe løsninger af høj faglig kvalitet
  • Du er serviceminded, positiv, udadvendt og har lyst til at lære
  • Du er fleksibel, har lyst til at smøge ærmerne op og arbejde effektivt
  • Du har et stabilt fremmøde og kan tage ansvar
  • Du har flair for IT og interesse for ny teknologi

Vi håber at dette har fanget din interesse og ser meget frem til at modtage din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte pladeværkfører Svend Luther på 72 25 04 44 for yderligere oplysninger.

Ansøgninger sendes på mail til: HR@uggerhoej.dk – mrk.: Karosseri Aalborg

Ansættelse: 1. juli 2022 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 1. juni 2022 – vi behandler ansøgningerne løbende

 

Uggerhøj med dig hele vejen

Vi er en af Jyllands større autoforhandlere med 9 afdelinger i Nord- og Midtjylland samt Sjælland og med forhandling af både nye og brugte biler. Vi servicerer og forhandler personbiler og varebiler til private og erhverv og er kendt i markedet som en seriøs og troværdig leverandør.

Vi arbejder altid ud fra mottoet ”Uggerhøj med dig hele vejen” - og sætter altid kunden i fokus – i kraft af vores værdier ”Ærlighed – flid – ansvarlighed – åbenhed”.

Vi tror på, at det er medarbejderne, der gør forskellen og vores miljø er uformelt og præget af stort engagement, stærkt sammenhold og selvstændighed.

Uggerhøj Aalborg


Enggårdsgade 74
9000 Aalborg

96 33 32 22

Find afdeling