Uggerhøjs historie – Mere end 65 år med biler

Som én af de eneste bilforhandlere i Danmark har Uggerhøj Biler en historie – og erfaring – der rækker mere end 65 år tilbage. Til bilismens start i Danmark og til dengang, hvor biler ikke var allemandseje.

Uggerhøjs historie er historien om en driftig og fremsynet Knud Uggerhøj, som med øje for den gode forretning og et stærkt lokalt engagement formår at skabe sig en solid virksomhed i konstant vækst og forandring. En virksomhed, der gennem alle årene sætter sit tydelige præg, ikke kun på Frederikshavn, hvor virksomheden har sine rødder, men også på resten af landsdelen og på bilbranchen i særdeleshed.

Salg af biler siden 1954

Knud Uggerhøj, der arbejder bag disken i en købmandsforretning, kaster sig ud i livet som selvstændig erhvervsdrivende som 27-årig i 1954, hvor han starter sin bilforretning med udgangspunkt i privaten – en lejlighed på 1. sal i Danmarksgade i Frederikshavn. Udvalget af biler er til at overskue og kan være i tre mindre garager lidt længere nede af vejen. Bilforretningen forhandler biler af mærket Austin og VW, og den allerførste bil Knud Uggerhøj sælger i 1954 er en VW Bobbel.

Driftighed, vækst og udvikling

Bilsalget går strygende, og der bliver hurtigt brug for mere plads. I 1955 åbner der nyt værksted med vaskehal, smørehal og benzintank, i 1960 bliver der igen bygget nyt værksted, og i 1963 kommer en ny udstillingshal til. Gennem årene må Knud Uggerhøj udvide og bygge nyt igen og igen for at kunne følge med efterspørgslen, og medarbejderstaben vokser i samme takt – på både værkstederne og i salgsafdelingen.

Fra biler til hotel og tæpper

En del af Uggerhøjs historie går tilbage til en virksomhed i konstant forandring, og nye forretningsområder kommer løbende til. Knud Uggerhøj har sans for den gode forretning, for byens vækst og udvikling og for forbrugernes behov, og virksomheden omfatter gennem årene ikke kun en solid og fastforankret bilhandel men også salg af Vespaer, campingvogne- og udstyr, glasfiber- og gummibåde, drift af diverse benzin- og servicestationer, camping-, hotel, og restaurationsdrift og endda salg af tæpper.

Én af landets største bilforhandlere

Knud Uggerhøj driver virksomheden frem til sin død i 2003, hvor sønnen Sten Uggerhøj overtager roret. I dag er Uggerhøj Biler en af Danmarks største bilforhandlere med afdelinger i henholdsvis Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Aarhus, Herning, Horsens, Silkeborg og Kokkedal. Uggerhøj Biler forhandler nogle af markedets absolut stærkeste bilmærker – Opel, VW, KIA, Citroën, DS, Skoda, SEAT, Cupra, Peugeot, Fiat, Jeep og Alfa Romero

Uggerhøj historieUggerhøj historie
Uggerhøj historie
Uggerhøj historieUggerhøj historie
Uggerhøj historie


Har du et spørgsmål til Uggerhøjs historie?

Udfyld formularen herunder med din forespørgsel, så kontakter vi dig snarest muligt.

Find din lokale Uggerhøj afdeling

Tilmeld dig Uggerhøjs nyhedsmail

Du vil være en af de første til at modtage nyheder og tendenser, tilbud før alle andre, info om events, gode tips, råd og tricks – direkte i din indbakke.

Så er du garanteret de nyeste tilbud først.

Og meget mere fra Uggerhøj i Aalborg, Aarhus, Brønderslev, Frederikshavn, Herning, Hjørring og Horsens.

Tilmeld dig her