Mekanikeruddannelsen i Uggerhøj
er helt speciel!


Det er den, fordi vi har besluttet at uddanne dig så du får en fantastisk fremtid i den hastigt foranderlige autobranche.

Hos UGGERHØJ er vi med dig hele vejen, derfor har vi tæt opfølgning med vores lærlinge. Du får et netværk med andre lærlinge på tværs af filialen og årgange, du får et ansvar du kan løfte og mere frihed til at løse dine opgaver.

Der er masser af fordele ved at tage din uddannelse ved os:

• Vi samarbejder meget tæt med skolen om at sikre kvalitet og relevans.
• Vi deler gode erfaringer på tværs af alle medarbejdere i Uggerhøj.
• Du får en god relation til mange lærlinge i Uggerhøj både fra dit eget værksted, men også fra de andre værksteder i Uggerhøj.

FAKTA

Navn: Personvognsmekaniker

Varighed: 2 år 6 mdr. - 5 år

Trin og specialer: Personvognsmekaniker, personvognsmontør

Adgangskrav til grundforløb: Folkeskolens afgangseksamen el. tilsvarende med karakteren 2,0 i dansk og matematik

Overgangskrav til hovedforløb: Vær opmærksom på, at der er specifikke krav ved overgangen til hovedforløbet

Økonomi: Lærlingeløn

Muligheder for at læse videre: Du har adgang til mange videregående uddannelser

Hør vores tidligere mekanikerlærling, Andreas, fortælle om sin uddannelse hos Uggerhøj

Mekanikeruddannelse i Uggerhøj hviler på 5 vigtige søjler

Bliv mekanikerlærling hos Uggerhøj


Ledige lærlingepladser

Mere om lærlingeuddannelsen i Uggerhøj

Lærlingeuddannelsen i Uggerhøj forløber over 3 1/2, 4 eller 5 år, afhængig af hvilken variant af uddannelsen du vælger. Størstedelen af vores lærlinge tager en traditionel hovedforløbsuddannelse på 3,5 år.

Uanset hvilken type mekanikeruddannelse du vælger i Uggerhøj, får du den samme gode kvalitet.

Vores skoleophold gennemføres som lukkede ”Uggerhøj hold” med et ekstra fokus på vores mærker og ekstra aktiviteter f.eks. i samarbejde med Autobranchens Udviklingscenter. Målet med dette er at give dig et bedre sammenhold med det øvrige lærlinge i Uggerhøj, samt en mere fokuseret og kvalificeret uddannelse. Derfor samler vi alle vores lærlinge på EUC Nord i Frederikshavn. Hvis du bor længere end 5 kvarters kørsel fra skolen bor og spiser du på det nyrenoverede skolehjem i Frederikshavn, uden omkostning for dig.

Her kan du se hvordan uddannelsen nogenlunde fordeler sig mellem skoleophold og værkstedsuddannelse

Inden hvert skoleophold sikre vi, at du har stiftet bekendtskab med de opgaver og emner, du skal lære mere om på skolen. I forbindelse med skoleperioderne har du en forberedende og opfølgende samtale med din nærmeste leder. Du vil løbende få feedback på din udvikling, og der er hjælp at hente, når du har behov for det. Efter skoleperioderne vil du løbende blive rutineret i det du har lært, og du vil opleve at jo dygtigere du bliver, jo mere ansvar og udfordring får du.

Hvert halv år følger vi derudover op på din trivsel i Uggerhøj, så vi sikrer at du er tilfreds og opnår dine mål.

Vi er ambitiøse og har store forventninger til dig, derfor kigger vi efter om:


  • Du har stor interesse for biler
  • Du har gode evner med IT og stor interesse for ny teknologi
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære fra de bedste i branchen
  • Du kan lide at bruge dine hænder og dit hoved
  • Du har gode samarbejdsevner og du kan også arbejde selvstændigt
  • Du har viljen og evnerne til at skabe løsninger af høj faglig kvalitet
  • Du er serviceminded og ser muligheder frem for problemer
  • Du er fleksibel og kan arbejde effektivt
  • Du har bestået EUD grundforløb fra en teknisk skole

Hvis du vil vide mere om uddannelserne i Uggerhøj, er du velkommen til at kontakte
lærlinge- og elevkoordinator Nicolai Bo Pedersen på: 42 73 13 41