ForsideNyheder — Sådan bliver din bil vinterklar

Gør bilen vinterklar

Det danske vintervejr stiller krav til din bil. Følg vores guide og bliv klogere på, hvordan din bil bliver klar til vinterens udfordringer.

Skift til vinterdæk

Når temperaturen falder til under syv grader, er det ved at være tid til at skifte fra sommerdæk til vinterdæk. På sneglatte og våde veje øger vinterdæk sikkerheden for dig og dine medtrafikanter, giver dig et langt bedre vejgreb og reducerer din bremselængde. Hos Uggerhøj Biler holder vi hjulskifte-weekend hvert efterår, hvor vi sætter vinterdæk på din bil, mens du venter. Book tid til hjulskift

Sørg for at din bil er beskyttet mod rust

Regn, sne og saltede veje er hård kost for din bil og kan resultere i rustskader og i værste fald gennemtæring. Derfor er det en god idé, at få din bil undervognsbehandlet, inden vinteren for alvor sætter ind. Uggerhøj Biler anbefaler, at du får din bil undervognsbehandlet hvert andet år. Læs mere om undervognsbehandling her.


Husk sprinklervæsken

Våde, snavsede veje sviner hurtigt bilens ruder til i vintersæsonen, og der skal masser af sprinklervæske til for at holde dem rene, så du kan manøvrere sikkert i trafikken. Inden vintervejret for alvor sætter ind, er det derfor en god idé at påfylde sprinklervæske og løbende henover vinteren fylde ekstra på. Det betaler sig at vælge en frostsikret sprinklervæske af god kvalitet, så sprinklersystemet ikke fryser til. Vinduesviskerne er også på overarbejde om vinteren, og vi anbefaler, at du skifter dem mindst en gang om året.

Gå ikke ned på udstyr

Med det rette udstyr i bilen kan du klare de fleste af vinterens udfordringer på egen hånd. Vi anbefaler, at isskraber, låsespray, skovl, slæbetov, startkabler og handsker er fast udstyr i dit bagagerum i løbet af vintersæsonen.

Bliv set i mørket

Om vinteren er dagene korte, og der er mørkt, både når vi kører på arbejde, og når vi kommer hjem igen. På denne årstid er det derfor særlig vigtigt, at dine lygter fungerer optimalt, så dine medtrafikanter kan se dig tydeligt i mørket. Tjek derfor at både bilens for- og baglygter virker, som de skal.


TILBAGE TIL NYHEDER