Forside -- Videnscenter -- Hvad betyder bilens lamper?

Hvad betyder bilens lamper?

Har du styr på, hvad lamperne i bilens instrumentbræt betyder?
Nogle af lamperne giver helt sig selv, men der kan være symboler som du ikke kender, men bør kende!

Der er også forskel på hvilken farve lamperne lyser. Lyser de fx rødt, så ved vi godt det betyder 'STOP'. Lyser de gul/orange, betyder det nærmere at man bør være opmærksom og få det tjekket ved lejlighed.

Herunder har vi samlet de 8 mest gængse advarselslamper i din bil - og beskrevet hvad de betyder, samt hvor alvorlige de er.

Hvad betyder bilens lamper?

ABS

Lyser denne lampe, er der noget i vejen med bilens ABS-system (Anti Block System).
I de fleste tilfælde virker dine bremser stadig, men uden hjælp fra ABS systemet. Du bør køre bilen til dit nærmeste værksted og få det undersøgt og udbedret.

Hvad betyder bilens lamper?

Batteri

Hvis dette symbol lyser i dit instrumentbræt, er der enten fejl på batteriet, eller det er løbet tør for strøm. Det kan fx være problemer med strømforsyningen.
Kør din bil til dit værksted, og sørg for at slukke radio og aircondition.

Olie lampe bil

Olie

Hvis symbolet her lyser, er der enten lavt olietryk eller slet ingen motorolie på bilen.
Olie er vigtigt for din motor, og hvis du mangler olie på bilen, kan du lave skader på motoren.
Tjek oliestanden på bilen og fyld mere på hvis der mangler.

Kølervæske bil

Kølervæske

Ser du dette symbol lyse rødt i bilen, skyldes det at bilen mangler kølervæske eller at temperaturen er blevet for høj.
Du bør holde ind til siden og stoppe motoren, for at undgå motorskader.
Ring efter hjælp og få problemet afhjulpet.

Hvad betyder bilens lamper?

Dæktryk

Dette symbol fortæller at der er forkert dæktryk på et eller flere dæk.
Det kan medføre skævt slid på dine dæk og dermed give et højere brændstofforbrug samt længere bremselængde.
Du bør kontrollere trykket i alle 4 dæk og få det reguleret.

Hvad betyder bilens lamper?

ESP

Hvis dette symbol lyser, skyldes det at stabiliseringsprogrammet (Electronic Stability Programme) er aktiv.
Det kan fx skyldes vådt eller glat underlag. Undgå nødbremsninger og sørg i stedet for at tage foden af speederen for at sænke farten.

Hvad betyder bilens lamper?

Bremser

Dette symbol fortæller dig at der er en fejl ved bremserne. Det kan fx være at bremserne er nedslidte eller mangler bremsevæske. Det kan også betyde at håndbremsen er trukket. Ring til dit værksted, hvis lampen stadig lyser, efter du har tjekket håndbremsen.

Hvad betyder bilens lamper?

Airbag

Symbolet her indikerer at der er en fejl på en airbag. Man kan også se symbolet med et 'on' eller 'off' mærke, det indikerer at airbag'en på passagersædeet er slået til eller fra. Ofte gøres dette i forbindelse med, at man har en barnestol på passagersædet.

DOWNLOAD LISTEN HER

Du kan downloade listen her, og have den liggende i handskerummet.
Så er du altid parat, hvis behovet pludselig opstår.